Statslig tv-dominans kvæler private medieinitiativer
Den statslige indflydelse på mediemarkedet er så massiv, at det hæmmer ideudvikling og bremser en bæredygtig udvikling af f.eks. nye digitale medier, mener medieforskeren Nils G. Indahl, ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han er medforfatter til en ny rapport om danske medier, der er udgivet af den liberale tænketank Cepos.
Ifølge Nils G. Indahl indtager Danmark en særstilling, når det gælder statslig mediedominans sammenlignet med lande som Norge, Sverige og Tyskland. I alle tre lande, fylder de statslige tv-medier langt mindre i det samlede mediebillede, og i alle tre lande er der større fokus på at fremme private medieproducenter for at opnå et mere mangfoldigt mediebillede.
Rapporten konkluderer, at ’Statsstøtten til DR er [..] med til at hæmme den markedsdrevne innovation’, bl.a. fordi man fra politisk hold har accepteret, at DR lancerer medietjenester på områder, hvor private medier ellers kunne udvikle en forretning.
Et konkret eksempel er EUs krav om, at der skal ske en såkaldt ex ante evaluering af nye medietjenesters samfundsmæssige værdi, altså at man skal vurdere om et nyt initiativ kan påvirke eller kvæle lignende ideer fra private medier, inden de går i luften. Kravet blev indført i 2007, men i de første fire år lod man i realiteten DR kontrollere sig selv, og selv om reglerne blev strammet i 2011 er der fortsat ikke tale om en fuldstændig uafhængig vurdering, mener Nils G. Indahl.
Kort snor i Tyskland
“Det er bemærkelsesværdigt, at dr.dk og tv2.dk har en så dominerende position herhjemme, som tilfældet er. Hvis man i Danmark havde taget ex ante-testen lige så alvorligt som f.eks. i Tyskland, kunne man godt forestille sig, at begge statslige tv-stationer havde fået forbud mod at drive generelle nyhedstjenester på nettet, fordi det sker i direkte konkurrence med private nyhedstjenester,” siger Nils G. Indahl.
Ifølge rapporten er dr.dk og tv2.dk hhv. nummer 1 og 2 på listen over de mest benyttede webtjenester herhjemme, mens ingen af de statslige tv-stationer at finde blandt de 15 mest besøgte nyhedstjenester i Tyskland.
I Tyskland er de statslige tv-stationer begrænset til kun at omtale egne nyhedshistorier og programmer på nettet.
Norden som ét mediemarked
Ud af den samlede danske mediestøtte på 5,2 mia. kr. går alene 3,7 mia. kr. til DR i form af licens. På tv-markedet er statens medier ifølge rapporten dominerende med 66 pct. af seertiden, men det er også tilfældet på det generelle nyhedsmarked, selv om de faktisk sakser de fleste af deres topnyheder fra private. Samlet er 47 pct. af alle nyhedsjournalister i dag ansat på statslige medier, og fortsætter udviklingen som hidtil, vil et flertal af alle journalister om få år være statsansat.
Regeringen har bebudet, at TV 2 skal privatiseres, og samtidig er der lagt op til en beskæring af DRs budgetter. Sker det, vil det nærme sig situationen i Norge, hvor TV 2 er ejet af den danske mediekoncern Egmont. Det er det rigtige at gøre, mener Nils G. Indahl, men skal man skabe et bæredygtigt grundlag for et privat mediemarked er det samtidig nødvendig at se på det nordiske marked i sin helhed.
“Med en privatisering af TV 2 vil vi stadig have samme dilemma som i Norge, nemlig hvordan sikrer vi grundlaget for innovation og udvikling af nye privatdrevne medieformer. Vi er nødt til i større grad at betragte Norden som ét marked, fordi det er sådan f.eks. de store udenlandske spillere som Apple og Netflix ser på os. Det kan være en god idé at privatisere TV 2 og at beskære DR og i den sammenhæng lægge flere opgaver ud til private producenter. Men det er en fejl at se det som et isoleret dansk marked med danske producenter. Vi skal se det i en nordisk sammenhæng,” siger Nils G. Indahl.
Foto: TV 2