Regeringen vil i konsekvens af forsommerens medieaftale ændre på reglerne for støtte efter public service-puljen. Ændringerne begrundes med et ønske om at modernisere reglerne for medie- og produktionsstøtte, så de bedre afspejler udviklingen på mediemarkedet. Den tanke kan vi kun støtte, men regeringens forslag risikerer stik mod intentionerne reelt at svække dansk public service.

Danske Mediedistributører har medio august sendt sine kommentarer til lovforslaget:

Et centralt element i forslaget er at ændre på reglerne for støtte til produktion af audiovisuelt public service-indhold. Der bliver åbnet for, at flere kan søge og modtage støtte fra public service-puljen, og samtidig lægges der i anden lovgivning op til at øge puljen gennem indførelse af et såkaldt kulturbidrag for streamingtjenester. Disse lovinitiativer bør ses i sammenhæng, og det giver anledning til følgende kommentarer fra Danske Mediedistributører.

Tilgængelighed af public service-indhold

Intentionen bag forslaget er at styrke dansk public service, men vi mener, at forslaget reelt svækker public service-indhold, fordi der ikke længere vil blive stillet krav om bred distribution.

I de nuværende regler for tilskud fra public service-puljen til audiovisuelle produktioner er det et krav, at de støttede indhold er sikret distribution på en tv-kanal, der er tilgængelig for minimum 50 pct. af danskerne. Lovforslaget lægger op til at afskaffe denne bestemmelse med henvisning til ændringer i medievanerne.

Det er en kendsgerning, at medieforbruget har ændret sig – og formentlig fortsat vil gøre det – men det er også en kendsgerning, at den traditionelle tv-platform fortsat er suverænt den vigtigste distributionskanal for dansk public service. For tre ud af fire husstande er tv-pakker med kombinationer af flow-tv og on demand streaming fortsat deres primære adgang til dansk public service. Ingen andre platforme har tilsvarende udbredelse.

Tv-pakkerne er desuden den eneste platform, som giver adgang til det samlede danske udbud af public service-indhold samt public service fra vore nabolande.

Netop tilgængeligheden af public service-indhold må være et altovervejende hensyn bag ønsket om at styrke den demokratiske samtale.

Frafaldes kravet om bred distribution, vil det afstedkomme en gradvis erosion af tilgængeligheden af dansk public service-indhold. Public service-produktionerne vil i højere grad end i dag blive kommercielle aktiver, der vil få karakter af eksklusivt indhold i kommercielle medietjenester.

Vi anbefaler, at kravet om tv-distribution fastholdes, men at kriterierne sænkes til tv-kanaler med minimum 40 pct. penetration og efter en passende hold back-periode i respekt for de kommercielle interesser. Det vil afspejle udviklingen på mediemarkedet og samtidig sikre stor tilgængelighed.

Risiko for krydssubsidiering

I den nye medieaftale lægges der op til at skabe en ny public service-pulje med en blanding af statslige og private midler, sidstnævnte i form af provenu fra det såkaldte kulturbidrag på streamingtjenesters danske omsætning. Puljen samlede størrelse kendes ikke, men det står fast, at statens bidrag gradvis skal sænkes til ca. 32 mio. kr. i 2025.

Public service-puljens sammenblanding af private og offentlige midler skaber risiko for krydssubsidiering, så midler fra kulturbidraget flyder til støtte af programindhold uden for det audiovisuelle marked i strid det bagvedliggende EU-direktiv. Derfor må der skabes en klar adskillelse af puljens midlerne, så kulturbidragets midler kun gøres tilgængelig for det mediemarked, som er omfattet af bidragsforpligtelsen.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kulturbidraget ifølge medieaftalen både skal opkræves af omsætning ved direkte salg til slutkunderne og indirekte salg som del af tv-pakker. Det sidste tjener som yderligere et argument for at fastholde kravet om tv-distribution som forudsætning for at modtage produktionsstøtte, jf. ovenfor.