Regeringens forslag om moms på tv-rettigheder (det der skal betale fængselspladserne i Kosovo) har rundet et hjørne, og det er på tide at gøre status.

I alt 65 spørgsmål er blevet stillet fra Folketinget, og nu foreligger der svar på alle. Ingen grund til at gennemgå dem alle, så her er blot læringen fra den del, der handler om vores forretningsområde, dvs. salg og distribution af tv-pakker.

Økonomi/provenu

Distributørerne betalte i 2020 1,2 mia. kr. i tv-rettigheder, hvilket skulle betyde en potentiel moms på 300 mio. kr. Imidlertid regner Skat kun med et bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr. årligt. Forskellen skyldes, at Skat på basis af udmeldinger fra Copydan (som modtager rettighedsbetalingen) forventer et fortsat fald i antal tv-kunder de kommende år. De præcise tal forklarer Skat ikke nærmere.

Konsekvenser

Skat erkender i flere svar (fx spm. 8, 9 og 10), at indførelsen af moms vil betyde højere priser på tv (15-20 kr/mdl), og at det vil få flere husstande til at droppe tv-abonnementet. Hvor mange tør Skat ikke sætte tal på, og det kan være fornuftigt nok. Antallet af tv-kunder har været faldende i de senere år og vil nok fortsætte uanset momsforslaget.

Bundlinjen er, at regeringen med sit forslag skubber til en udvikling, der er direkte til skade for dansk tv.

Public service tv

Forslaget vil især ramme public service tv. Mere end halvdelen af tv-distributørernes rettighedsbetaling knytter sig til distribution af public service tv. Det er primært dansk tv, men også public service tv fra nabolandene.

De traditionelle tv-pakker er den eneste tv.-platform, hvor alle kunder har adgang til ALT dansk public service tv. Færre kunder = færre med adgang til public service.

Medieforliget

Momsforslaget kommer parallelt med, at regeringen har spillet ud med sit forslag til ny medieaftale, hvor dansk tv-indhold og public service har højeste prioritet.

Det kan være svært at forstå logikken i, at man vil fremme public service samtidig med, at man indfører en lov, der svækker public service tv. , Regeringen siger da også ligeud, at de to ting, moms og medieforlig, ikke må ses i sammenhæng:

”Forslaget er [] uafhængigt af regeringens udspil til ny medieaftale,” hedder det i svar til spm 20.

Juraen

To uafhængige eksperter har på en høring sået tvivl om det juridiske grundlag for at indføre tv-momsen. Regeringen henviser til en EU-dom fra Rumænien, men de to eksperter afviser, at den har betydning for danske forhold.

Nu bliver det lidt teknisk, men her er vi ved sagens kerne: Skat hævder, at rettighedsorganisationer som Copydan i moms-sammenhæng siden 1978 er blevet behandlet som en ikke-økonomisk virksomhed. Derfor har Copydan ikke været momspligtig, og tv-distributørerne er sluppet for at opkræve moms hos forbrugerne.

Den rumænske dom fastslår, at rettighedsorganisationer ER momspligtige, og derfor siger Skat: Hov, vi har været galt på den i 43 år. Copydan er sørme momspligtig, så nu skal der betales moms af rettighedspengene.

De uafhængige eksperter siger, at hvis det forholder sig, som Skat siger, så skal der på et tidspunkt være fortaget en konkret vurdering af Copydan i Skatteforvaltningen, hvor det bliver slået fast, at der er tale om ikke-økonomisk virksomhed, som er momsfri.

En sådan konkret vurdering foreligger tilsyneladende ikke. I hvert fald er det ikke dokumenteret. Skat skriver i to svar, #53 og #57, blot, at Copydan er blevet behandlet som ikke-økonomisk virksomhed, uden at henvise til, hvornår det er blevet besluttet.

Bundlinjen er, at hvis Copydan faktisk i alle år har været fritaget for moms som økonomisk virksomhed – altså det modsatte af hvad Skat med skiftende formuleringer hævder i dag – så kan Danmark uanset den rumænske dom fortsat opretholde momsfritagelse under henvisning til såkaldt stand still. Præcis som Danmark gjorde, inden EU indførte ny momsret.

Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at en lang række andre organisationer (amatørsport, spejdere, politiske organisationer mf.) i moms-sammenhæng altid har været betragtet som økonomiske virksomheder men alligevel fritaget for moms.

Flertallet bag

Regeringen fik opbakning til sit forslag, da der i december blev indgået forlig om kriminalforsorgen, som bl.a. indeholder den omdiskuterede plan om at leje fængselspladser i Kosovo. I forliget henvises til, at en del af finansieringen hentes gennem moms på kunstneriske rettigheder, læs tv-rettigheder.

Bag forliget står regeringen, SF, K og DF. De Konservative fik indføjet en passus om, at momsforslaget SKAL bygge på princippet om minimumsimplementering af EU-ret. Regeringen må altså ikke gå videre, end hvad der som minimum kræves af EU.

Vi er bange for, at regeringen på dette punkt går for langt.