Det bliver kaldt et fyrtårn inden for public service og har inspireret radio- og tv-stationer verden over i snart 100 år. Når BBC er gået nye veje, har andre landes mediechefer fulgt trop i sikker tiltro til briternes aldrig svigtende fornemmelse for de elektroniske mediers muligheder i samfundets tjeneste.   Det gælder i særdeleshed for de nordiske landes nationale broadcastere og ikke mindst det hjemlige DR. De uforbeholdne kærlighedserklæringer er gennem tiden flydt i en lind strøm fra Rosenørns Alle, Gyngemosen og nu om dage Emil Holms Kanal over Nordsøen til kollegerne i London. Men hvis BBCs seneste strategiske skifte giver røde kinder i toppen af DR, er årsagen næppe ny forelskelse. Snarere den befippelse, der kan melde sig ved et ubelejligt møde med en ungdomskæreste.   BBC har overrasket de fleste i medieverdenen med en beslutning om at lade ungdomskanalen BBC3 vende tilbage til de britiske fladskærme som flow-kanal. Den var ellers dømt ude og død i 2014, men efter snart seks år, hvor indholdet kun fandtes på BBCs on demand tjeneste iPlayer, dukker den nu igen op som tast på fjernbetjeningen.

“Introduced almost a century ago, the BBC has shown an amazing ability to adapt. It has lived through the introduction of television, commercial competition, new distribution channels, globalisation, the digitalisation of the broadcasting space and the evolution of the internet and mobile streaming.

The BBC has always been able to redefine itself in the face of these changes. [..] In doing so, the BBC has served as a model for our companies, inspiring us and other public service broadcasters around the world.”

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn m.fl. i avisen The Guardian, 20. september 2015.

De unge faldt fra på on demand
Strategiskiftet kommer omtrent samtidig med, at TV 2 og DR begge har offentliggjort planer med endnu mere fokus på on demand og med klare erklæringer om, at flow-tv må vige pladsen som 1. violin. Det er svært at forestille sig, at BBCs strategiskifte kan komme på et mere ubelejligt tidspunkt, taget i betragtning at medieordførerne i øjeblikket blander ingredienser til et medieforlig, hvor retningen for DR og TV 2 vanen tro er blandt de vigtigste udskæringer.

Ræsonnementet bag BBCs nye kurs synes ellers ganske indlysende. BBC3 har mistet taget i målgruppen, unge mellem 16 og 35, siden lukning af flowkanalen, så nu vender man skuden for at redde dem op, der røg over bord ved kursændringen for seks år siden.

”Rigtigt mange i målgruppen er ikke fulgt med os over på iPlayer, fordi de enten ikke har udviklet digitale medievaner eller ikke har en stærk relation til BBC. Det er dem, vi vil forsøge at få kontakt med ved at relancere BBC3 som flowkanal,” fortalte lederen af BBC3, Fiona Campbell, da hun i sidste uge besøgte København på invitation af Danske Mediedistributører.

Supplerende lag på det digitale
BBC venter på den formelle godkendelse fra Ofcom – at sammenligne med det hjemlige Radio og tv-nævn – men bliver den som forventet, vil BBC3 i løbet af 1. kvartal 2022 igen være at finde med fladskærmens kanalvælger. Ikke som en traditionel flow-kanal, men som et udstillingsvindue, et ’supplerende’ lag som Fiona Campbell omtalte det, i forhold til indholdet på iPlayer.

Indholdet skal fortsat produceres målrettet til on demand tjenesten, men herfra vil man plukke det bedste indhold til de playlister, som vil udgøre flow’et på den nye tv-kanal. Succesrige serier, dokumentarer eller show vil typisk blive sendt fire-fem-seks gange eller mere på en måned og med løbende udskiftning.

”Det er nemt og meget enkelt, og målet er at samle nogle af de seere op, som vi ellers ikke vil kunne nå. Vi tror på, at det kan øge vores seertal både på flow og på on demand,” sagde Fiona Campbell.

Merudgiften for BBC vil ifølge Fiona Campbell være meget beskeden, og der er ikke planer om at bruge flere penge på indholdsproduktion.

Mere lokalt indhold
Analyser viser, at ca. 13 mio. britere i kanalens målgruppe mellem 16 og 35 år ikke har nogen stærk relation til BBC i almindelighed og BBC3 i særdeleshed, særligt i de gamle industriområder i det nordlige England. Dels af historiske årsager, dels fordi de ikke er stærke digitale brugere eller ligefrem ikke har mulighed for at bruge iPlayer. Gode bredbåndsforbindelser er mange steder i Storbritannien en mangelvare.

Samtidig har BBC3 øget fokus på publikummet i landets nordlige yderområder ved med succes at udvikle nye populære indholdsformater, der tager udgangspunkt i disse områder.

Blandt nyskabelserne er realityserier som Angles of the North, der følger den farverige hverdag i en større frisørsalon i Newcastle ejet af Sammyjo og moderen Bev (billedet øverst i denne artikel). Og serien Big in Bolton med den tidligere olympiske mesterbokser Amir Khan og hans amerikanske hustru Faryal. Nationalt og internationalt kendte ansigter, bosiddende i den gamle industriby Bolton nord for Manchester.

Fælles for disse initiativer er, at det hele foregår langt fra London og med stærk lokal appel.

BBC3 forbillede for DR3
Det er mildt sagt nærliggende at se på, om noget lignende kunne ske for ungdomskanalen DR3.

Da Danmarks Radio i januar 2012 blændede op for DR3, blev der ikke lagt skjul på. at inspirationen kom fra BBC3, der havde haft premiere i 2002 som tv-kanal rettet mod unge. Med programerklæringen ’et ungt sind med fokus på stærkt fokus på videnskab, dokumentar, humor, sport, fiktion og musik’, fulgte DR3 nærmest slavisk i briternes fodspor.

Og historien gentog sig nogle år senere, da BBC i 2014 blev ramt af massive nedskæringer og valgte at lukke flowkanalen og flytte alt indhold fra BBC3 over på den nye streamingplatform iPlayer. Ungdommen havde fået smag for on demand streaming, og BBC skulle samme vej, hed det sig.

Da DR med medieaftalen fra 2018 blev ramt af lignende nedskæringskrav, gjorde DR præcist som det britiske moderskib. Lukkede sin ungdomskanal på flow-tv og flyttede indholdet til streamingplatform DRTV. Nu skulle DR også være mere digital – som de unge.

DR3 tabte seere trods digitale unge
Historien slutter ikke her. Begge broadcastere har efterfølgende måttet sande, at lukningen af flow har kostet seere.

En undersøgelse viste i sommeren 2020, at BBC3 havde mistet 60-70 pct. af seerne. Og DR Medieforskning konstaterede på samme tidspunkt, at DR3 havde mistet halvdelen af sine seere ved lukning af flowkanalen fra januar ’20. Fra at være i kontakt med 21 pct. af de unge mellem 15 og 31 år i 2. kvartal i 2019, kunne DR3 kun mønstre ni pct. i samme kvartal i 2020.

Strander sammenligningen så her?

Tja. Lidt over ti pct. af af de britiske husstande har ikke adgang til internet med hastigheder, der kan bruges til tv-streaming. Herhjemme har 98 pct. af landets husstande, adgang til højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s, rigeligt til streaming i fornuftig kvalitet.

De teknologiske forudsætninger er med andre ord meget forskellige i de to lande og til de danske unges fordel. Så hvis det alene skulle handle om digitale vaner og netadgang, så kan det næppe forklare tilbagegangen for DR3.

Tre broadcastere var repræsenteret ved debatmødet. Fra venstre: Sandy French (DR), Fiona Campbell (BBC3), Stig Møller Christensen (TV 2) og ordstyreren Annette Juhler Kjær.

Ti pct. af DRs indhold kun digitalt
I København deltog Fiona Campbell i et debatmøde med DR og TV 2 arrangeret af Danske Mediedistributører om public service strategier. Her var DR repræsenteret ved nyhedsdirektør Sandy French, der var trådt til med kort varsel i stedet for generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Og direkte spurgt, om DR mon kunne tænke sig at genoplive DR3 på flow lød det klart fra Sandy French:

“Nej.”

I reportagen fra debatmødet i Mediawatch var hendes svar lidt mere nuanceret:

”Situationen er meget anderledes i Danmark. Vi har selvfølgelig også forskellige socioøkonomiske grupper og grupper med relativt lav indkomst, men de har over en bred kam internet, computere og smartphones. Internetdækningen er generelt god, på nær nogle få områder i det vestlige Jylland.”

Samlet benyttede DR det store nedskæringskrav i den gamle medieaftale til at lukke tre flowkanaler – foruden DR3 var det DR-K og DR Ultra – og samtidig ruste markant op på DRTV. Af et svar til Folketingets kulturudvalg for nylig, fremgik det, at næsten 10 pct. af DRs tv-indhold i dag kun er tilgængeligt på DRTV.

Det svarer pudsigt nok til den andel af befolkningen, ca. 500.000 helt overvejende ældre, som aldrig eller kun meget sjældent ser tv via on demand streaming.

TV 2 var på debatmødet repræsenteret af Stig Møller Christensen, kommerciel og digital direktør. I sin præsentation viste han, hvordan TV 2 som kommerciel broadcaster går på to ben med fokus på både flow og on demand.