Danske Mediedistributører er gået sammen med antenneforeningernes brancheorganisation, Forenede Danske Antenneanlæg, om et fælles høringsvar på et forslag om at indføre moms på rettighedsbetaling. Forslaget kritiseres bl.a. for at undervurdere konsekvenserne for tv-markedet, fordi det vil føre til prisstigninger for samtlige danske tv-husstande.

Vi bringer her høringssvaret i fuld længde:

Vi vil gerne takke for muligheden for at deltage i høringsprocessen vedr. dette lovforslag.

Vi skal indledningsvist bemærke, at Danske Mediedistributører, foreningens medlemsvirksomheder, Forenede Danske Antenneanlæg, FDA samt en lang række antenneanlæg ikke var omfattet af den af Skatteministeriet udarbejdede høringsliste ved udsendelse af invitation til høringsprocessen.

Mediedistributørerne og antenneanlæggene har heller ikke været inviteret til de i alt fire interessentmøder i hhv. Kulturministeriet og Skatteministeriet over det seneste år med mulighed for at stille spørgsmål eller få uddybende forklaring.

Høringslisten omfatter således flere end 20 rettighedsorganisationer og rettighedsforvaltere, mens ikke en eneste distributørvirksomhed eller noget antenneanlæg er på listen, til trods for at stort set hele det forventede bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr. skal betales af distributører og antenneanlæg.

Vi har derfor heller ikke haft lejlighed til at gøre opmærksom på de dramatiske konsekvenserne for tv-markedet, som lovforslaget kan få, endsige redegøre for risikoen for tab på eksisterende kontrakter som følge af en så hurtig implementering, som der er lagt op til.

Det er for os helt uforståeligt, at hverken Kulturministeriet eller Skatteministeriet finder anledning til af egen drift at inddrage alle berørte virksomheder og organisationer, for hvem et lovforslag har så betydelige økonomiske konsekvenser.

Den manglende inddragelse forekommer så meget desto mere uforståelig i betragtning af forslagets meget korte høringsfrist.

Frister og kontrakter

Tv- og musikrettigheder forhandles og indgås ofte på kontrakter, som løber over flere år. Det er nødvendigt for at skabe klarhed over omkostningerne for tjenester, hvis forretningsgrundlag ofte hviler på en flerårig horisont. Kontrakter om tv-indhold indgås således på flerårige aftaler, men det gælder eksempelvis også for musiktjenester og andre aftaler om rettighedsbetalinger.

Indførelse af momsbetaling på rettigheder midt i en kontraktperiode vil markant forringe forretningsgrundlaget for eksisterende tjenester og produkter, idet rettighedsbetalingen er den største enkeltstående udgift.

En gennemførelse af lovforslaget kræver således betydeligt længere tidshorisont, end der er lagt op til, hvis de berørte aktører skal have mulighed for at omstille sig til et andet omkostningsniveau.

Provenuberegning

Ifølge lovforslaget skønnes statens bruttoprovenu til ca. 260 mio. kr. årligt, og netto ca. 200 mio. kr. ’…efter tilbageløb og adfærd’ (tabel 3.1. side 34).

Provenuberegningen er efter vores opfattelse misvisende.

Rettighedsbetalingen fra mediedistributører og antenneanlæg beløber sig aktuelt til ca. 1,3 mia. kr. årligt fordelt på hhv. retransmissionsvederlag og digitale rettigheder (Copydans årsrapport for 2019). Indførelse af moms på rettighedslicens vil således alt andet lige udløse en momsbetaling på ca. 325 mio. kr. alene på tv-markedet, dvs. hos mediedistributører og de lokale antenneanlæg, der har kontrakt om signallevering fra mediedistributørerne.

Dertil kommer, at det estimerede bruttoprovenu også indeholder momsbetaling som følge af lovforslagets øvrige elementer.

Virkning for kunder

Vi finder generelt, at lovforslaget bagatelliserer konsekvenserne for tv-kunderne og tv-markedet. På side 36, 3. afsnit, anføres således, at kun ’…en lille del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget’.

Det er utvivlsomt, at rettighedsbetalingen kun udgør en del af den samlede abonnementspris, og at prisforhøjelsen med 25 pct. moms ikke i alle tilfælde vil have stor virkning for den fulde abonnementsbetaling.

Rettighedsbetalingen er hos distributørerne anført som en selvstændig post på kundefakturaerne. Prisforhøjelsen som følge af indførelsen af moms vil således blive tydeligt knyttet til rettighedsbetalingen.

Det er vores klare forventning, at en så tydelig prisstigning – uagtet at den i nogles øjne vil være beskeden – vil få negative konsekvenser både for det samlede kundetal og for kundernes generelle opfattelse af berettigelsen af rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen reguleres (stiger) kontraktligt hvert år, og giver altid anledning til kritik og diskussion blandt kunderne.

Vi vurderer, at den momsdrevne prisforhøjelse typisk vil blive i størrelsesordenen 15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnement og udbyder. Forholdsmæssigt vil prisstigningen afhænge af tv-abonnementets samlede indhold, idet rettighedsbetalingen primært relaterer sig til public service kanalerne, som indgår i alle tv-pakker.

Et konkret eksempel:  Hos et mindre antenneanlæg i Sønderjylland koster den mindste tv-pakke i dag ca. 140 kr. pr. måned, hvoraf mere end en tredjedel er rettighedsbetaling. Med forslaget vil kunder med denne pakke opleve en prisstigning på næsten ti pct. uden at der tilføres pakken nogen former for yderligere indhold. For større og dyrere pakker vil stigningen være procentvis mindre, men i kroner og øre højere.

De momsdrevne prisforhøjelser vil ramme tre ud af fire af landets husstande, nemlig samtlige de knap to mio. husstande der fortsat har tv-abonnement.

Virkning for tv-markedet

For at forstå effekten på tv-markedet, er det nødvendigt at se på markedets pengestrømme. Mediedistributører og antenneanlæg betaler således hvert år i alt ca. 5 mia. kr. i abonnement og rettigheder til hhv. broadcastere og øvrige rettighedshavere gennem forvaltningsselskaberne. Dertil kommer broadcasternes ca. to mia. kr. i reklameindtægter fra de tv-kanaler, som indgår i tv-pakkerne. I alt en pengestrøm på ca. 7 mia. kr. (svarende til ca. 3.500 kr. pr tv-kunde).

Indførelsen af rettighedsmoms angår kun den del af pengestrømmen, som består af rettighedsbetalig, ca. 1,3 mia. kr. årligt – mens evt. opsigelse af abonnement, som følge af den momsdrevne prisstigning, vil have effekt på den samlede pengestrøm.

Skatteministeriet har imidlertid ikke forholdt sig til, hvilken effekt forslaget vil få på forbrugeradfærden på tv-markedet ud over en konstatering af, at det vil ’…umiddelbart medføre højere priser på tv-abonnementer for private forbrugere.’ Skatteministeriets eneste iagttagelse af risikoen for negativ udvikling i kundetallet fremgår af næstsidste afsnit på side 36:

Når Skatteministeriet i sin provenu-beregning taler om effekt af ’tilbageløb og adfærd’, er det en vurdering af effekten af hhv. fald i anden momslagt forbrug og ændringer i arbejdsbud.

Det er efter vores opfattelse helt urealistisk at forvente, at en prisstigning, der alene er drevet af moms og altså ikke kan knyttes til produktforbedringer, fx flere tv-kanaler eller bedre adgang til sportsrettigheder, ikke vil påvirke kundeadfærden på tv-markedet.

Ministeriets provenuberegning er således også urealistisk, fordi den estimerer et varigt bruttoprovenu på 260 mio. kr. årligt uden vurdering af markedsudviklingen. Vi kan dog ikke ud fra det foreliggende se, om det estimerede, varige provenu baserer sig på et tilsigtet lavt markedsestimat – jf. vores bemærkninger om, at det reelle bruttoprovenu for tv-markedet alene er på 325 mio. kr. – i forventning om et sandsynligt fald i tv-markedets kundetal som følge af indførelsen af moms.

Antager vi, at ministeriets provenuskøn således er udtryk for en ædruelig vurdering af kundefrafaldet baseret på de faktisk tilgængelige tal for antal kunder, rettighedsbetaling mv., betyder det, at ministeriet forventer et fald på ca. 20 pct. i antallet af tv-kunder drevet af ny moms (fra et aktuelt bruttoprovenu på ca. 325 mio. til ministeriets estimerede bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr).

Et 20 pct. fald i antallet af tv-kunder vil resultere i et samlet fald i den markedsdrevne finansiering af dansk tv-indhold på ca. 1,4 mia. kr. årligt i manglende abonnements-, rettigheds- og reklameindtægter.

Forholdet mellem statens potentielle momsprovenu og tv-markedets potentielle finansieringstab som følge af opsigelser er så ulige, at hvis blot tre pct. af tv-kunderne opsiger deres tv-abonnement som reaktion på indførelsen af moms, vil det direkte tab for broadcastere og rettighedshaverne overstige statens nettoprovenu.

Der er med andre ord stor risiko for, at statens momskrav vil påføre tv-markedet et betydeligt tab, og formentlig også, at den samfundsøkonomiske effekt af momsforslaget vil være direkte negativ.

Skævvridning af konkurrence

I vurdering af lovforslagets konsekvenser bør det tages i betragtning, at Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et ny flerårigt medieforlig, hvor der også vil være fokus på konkurrenceforholdet mellem danske tv-udbydere og udenlandske streamingtjenester.

Lovforslaget vil have en direkte negativ indflydelse på konkurrenceforholdene, idet prisstigningen i alt overvejende grad vil ramme distributionen af dansk tv, mens det ikke – eller kun i beskedent omfang – vil påvirke priserne hos internationale streamingtjenester på det danske marked.

Årsagen er, at produktionen af fx public service tv hviler på en rettighedsmodel, hvor rettighedshaverne har krav på særskilt betaling direkte fra distributørerne i form af retransmissionsvederlag og betaling for digitale rettigheder. Rettighedsbetalingen – i alt ca. 1,3 mia. kr. årligt – viderefaktureres i dag momsfrit til kunderne som følge af momsfritagelsen for kunstnerisk arbejde.

De internationale streamingtjenester, som kun i yderst begrænset omfang inkluderer tv-indhold baseret på den danske rettighedsmodel, vil derfor ikke blive berørt i samme omfang.

Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det medføre prisstigning på dansk public service tv, mens prisen for abonnement på internationale streamingtjenester vil være uforandret. Der skabes altså et negativt incitament, der gør internationale streamingtjenester mere prisattraktive i forhold til tv-abonnementer med public service-tv som DR, TV 2’s hovedkanal, TV 2 Regionerne, Folketingskanalen, lokal-tv, nabolandskanaler, dk4 og andet dansk indhold i øvrigt.

Forslaget virker på den måde kontraintuitivt i forhold til de mediepolitiske holdninger hos et stort flertal af partierne i Folketinget. Tv-distributørerne og antenneanlæggene er de eneste markedsaktører, som samler alt public service-tv på samme bredt tilgængelige platform

Disse forhold er meget ringe belyst – eller i værste fald kraftigt undervurderet.

Uklart grundlag

Lovforslaget beskriver en række mulige undtagelser for momskrav, som desværre samtidig rejser spørgsmål om grundlaget for momskravet.

Det gælder eksempelvis side 14, sidste afsnit, i lovudkastet, ud fra hvilket der kan rejses tvivl om, hvornår og hvorvidt der overhovedet er grundlag for at opkræve moms på basis af den danske rettighedsmodel.

Den danske model bygger, jf. tidligere, på, at medvirkende i fx en tv-produktion oppebærer ret til yderligere betaling ved sekundær transmission, herunder også genudsendelser. Det mest kendte eksempel på dette er tv-serien Matador, som har været genudsendt syv gange og hver gang med aftalebestemt rettighedsbetaling til de medvirkende.

At dømme efter formuleringen i ovennævnte afsnit, kan der være tvivl om grundlaget for at opkræve moms i disse tilfælde. Afhængig af undtagelsens rækkevidde, kan det betyde, at det forventede provenu vil være lavere, end det forudsættes i lovforslaget.

Denne og andre uklarheder skaber usikkerhed om lovforslagets reelle rækkevidde og konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Indførelsen af moms på rettigheder vil medføre betydelige administrative byrder for rettighedshaverne og disses forvaltningsorganisationer. Dette kan muligvis afbødes med højere bundgrænse og andre lempelser, men det er vores indtryk, at det uanset dette vil være tale om en uforholdsmæssig stor administrativ belastning i forhold til effekten af forslaget.

Vi kan kun støtte den bekymring, der på dette punkt er kommet til udtryk fra rettighedsorganisationernes side.

Det skal endvidere bemærkes, at uagtet at flere rettighedshavere vil blive undtaget for momsbetaling ved en højere bundgrænse, vil dette ikke have effekt for tv-markedet og dermed tv-kunderne, idet der her vil være tale om moms på en samlet rettighedsbetaling langt over den individuelle bundgrænse.

Anbefaling

Vi anerkender, at det kan give mening, at visse dele af lovforslaget gennemføres nu, men på baggrund af ovennævnte vil vi opfordre til, at den videre behandling af lovforslaget vedrørende moms på rettighedsbetalinger udskydes med henblik på

• En mere markedsnær analyse af forslagets provenumæssige konsekvenser

• En vurdering af forslagets konsekvenser for udviklingen på tv-markedet, dvs. antallet af tv-kunder og deraf følgende forringelse i finansieringsgrundlaget for dansk tv

• En vurdering af konsekvenserne for konkurrenceforholdet mellem danske og udenlandske aktører

• En nærmere afklaring af det faktiske grundlag for momsopkrævning i forhold til den danske rettighedsmodel

• Fastsættelse af bundgrænse og andre administrative lempelser

• Fastlæggelse af en indfasningsperiode med henblik på at sikre tid og mulighed for forhandling af nye kontrakter, hvor der er taget højde for effekten af indførelsen af momsbetaling

Forenede Danske Antennelaug

Danske Mediedistributører