30 cm fra den nærmeste tv-skærm døgnet rundt

Published by Ib Konrad Jensen on

YouTube er ifølge DR Medieforskning den mest populære on demand streaming-tjeneste. Ill: DR Medieforskning

Stod det ikke allerede klart, så blev det skåret ud i seertal, da herrerne i januar bankede det norske landshold og vandt VM i håndbold: Flow-tv er trods stigende og tidsrøvende konkurrence fra on demand tjenester stadig konge af det audiovisuelle mediemarked målt på seertal.
 
Håndboldfinalen blev med 2,74 mio. seere den hidtil mest sete tv-begivenhed, og langt de fleste så kampen på den traditionelle fladskærm. Flow-tv og distributionsplatforme som antenne, fiber, kabel og satellit er en effektiv og robust kombination, når det gælder store tv-begivenheder som live sport.
 
Kantar Gallup beregnede dagen efter kampen, at omkring 115.000 valgte at streame kampen på PC eller smartphone med et signal fra DRTV, TV 2 Play eller via en af mediedistributørernes streamingtjenester. Det svarer til, at ca. fire pct. af seningen under kampen foregik på streaming.
 
I tallene fra håndbold-kampen indgik kun målinger for live og VOSDAL (Viewing On Same Day As Live), mens der af gode grunde ikke var tal for 1-7 dages timeshift, som ellers også indgår i målingerne af streaming. Ifølge Kantar Gallup vokser streamingplatformens andel af det daglige tv-forbrug.
 
”Siden vi i fuldt omfang begyndte at medregne streaming for to år siden, er andelen vokset og ligger i dag på ca. fem pct.  af det daglige forbrug på flow-tv. Det er faktisk en fordobling på et år, men tallene er stadig små, og jeg tør ikke gætte på, hvor stor andelen kan blive med tiden,” siger Frank Klausen, direktør for seer-undersøgelsen hos Kantar Gallup.
 
Fra flow til on demand
Tallene fra VM-finalen giver perspektiv til to nye rapporter om mediemarkedet, som netop er offentliggjort fra hhv. DR Medieforskning og Slots- og Kulturstyrelsen. Fra DR er der tale om den årlige rapport om medieudviklingen, mens den anden er en specialrapport om streaming i styrelsens løbende analyser af mediernes udvikling.
 
Begge rapporter beskæftiger sig indgående med det efterhånden årelange opbrud i tv-markedet, hvor det traditionelle forbrug af flow-tv er faldet, mens forbruget af on demand indhold er steget tilsvarende. Slots- og Kulturstyrelsens rapport antyder nærmest en liniær sammenhæng mellem faldet på den ene platform og stigningen på den anden.
 
Forbruget af flow-tv steg i skyggen af finanskrisen og toppede i 2010, året efter digitaliseringen af det luftbårne sendenet. Udsigten til alligevel at skulle investere i en ny fladskærm eller en boks fik dengang mange til at tegne abonnement på en tv-pakke hos en af de kommercielle distributører. Det kunne spores i seertallene, som i 2010 nåede en rekordhøjde på 3 timer og 21 minutter i gennemsnit hver dag.
 
49 min. on demand hver dag
I 2010 var der endnu to år til, at Netflix skulle dukke op på det danske marked, og tv-distributørerne var kun på eksperimentstadiet med at tilbyde streaming, dengang kaldet web-tv. Med en gennemsnitlig bredbåndshastighed herhjemme på blot 5 Mbit/s (Akamai State of the Internet 2010) var antallet af potentielle brugere begrænset.
 
Siden er forbruget af flow-tv kun faldet og endte i 2018 med et gennemsnit på 2 timer og 30 minutter, altså ca. 50 minutter mindre end i 2010. Næsten på minuttet modsvares det af, at gennemsnitsdanskeren ifølge Slots- og Kulturstyrelsen i 2018 brugte i gennemsnit 49 minutter på at streame film, serier og videoklip over nettet.
 
Selv om tallene ikke er helt sammenlignelige – bl.a. er styrelsens tal baseret på interviewundersøgelser og gælder personer over 12 år – så er det nærliggende at konkludere, at vores skærmforbrug er stort set konstant. Nok falder forbruget af traditionelt flow-tv, men samlet set bruger vi lige så meget tid på at se levende billeder på en skærm som i 2010, hvor flow-tv var altdominerende.
 
Lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen, siger, at forbruget af flow-tv er tilbage på samme niveau, som det – bortset fra årene efter finanskrisen – faktisk har ligget på siden, målingerne begyndte i 1992.
 
”Tv-mediet befinder sig stadig i sin guldalder, og flow-tv er ikke dødt eller på vej til at uddø. Men i takt med at der er sket en vækst inden for udenlandske streaming-tjenester, og at streaming har overtaget noget af markedet fra flow-tv siden 2010, er der opstået et voksende pres på værdikæden og det økosystem, vi kender med rettighedshavere, producenter, broadcastere og distributører,” siger Dennis Christensen.
 

Forbruget af flow-tv har – bortset fra årene efter finanskrisen – været stort set konstant siden 1992. Grafik: Slots- og Kulturstyrelsen

En skærm inden for 30 cm
2018 adskiller sig også fra 2010 ved tilgængeligheden af tv. Mange husstande havde to eller flere tv-apparater i huset dengang, men det tåler ikke sammenligning udbredelsen af tv-bærende skærme i dag, hvor streaming har gjort enhver PC eller smartphone til en potentiel tv-skærm.
 
Statistikken fortæller, at ca. 89 pct. af alle hjem i dag har én eller flere fladskærme, 94 pct. af alle husstande har en PC, og ni ud af ti danskere har en egen smartphone. Læg dertil at ca. 95 pct. af alle hjem har en fast bredbåndsforbindelse, og at der er flere mobilabonnementer med bredbåndsadgang, end der er indbyggere i landet. Reelt er det de færreste, der befinder længere væk end 30 cm fra nærmeste skærm med tv og videounderholdning – når som helst og hvor som helst.
 
”De unge har ikke en fladskærm, når de lige er flyttet hjemmefra. De bruger den laptop, de har fået som skrub-af-gave, som skærm, det viser alle undersøgelser. Men det ændrer sig, når de flytter sammen eller får børn. Så kommer der en fladskærm i boligen,” siger Dennis Christensen.
 
Samsening falder
Både Slots- og Kulturstyrelsen og DR Medieforskning sætter tal på det store opbrud, som tv-markedet gennemgår i disse år. Særligt unge – men bestemt ikke kun – har fået smag for on demand underholdning. DR Medieforskning konstaterer, at blandt de 15-29 årige fordeler det audiovisuelle medieforbrug sig nogenlunde ligeligt mellem tre platforme: En tredjedel traditionelt tv, en tredjedel YouTube og en tredjedel andre on demand tjenester.
 
Og forbruget bliver i stadig større grad individualiseret – fælles begivenheder som håndboldfinalen er undtagelser, der bekræfter den udvikling. Ifølge DR Medieforskning var samsening i 2018 på sit laveste niveau, siden man begyndte at måle på det i 1992. Dengang var tallene for samsening 65 og 56 pct. i hhv. prime time og gennemsnitligt for hele døgnet. I 2018 var dette faldet til hhv. 49 og 38 pct. Rekorden for samsening har i øvrigt Disneys Juleshow på DR1, som 82 pct. ser i selskab med andre.
 
Fragmenteret forbrug
Forbruget bliver ikke kun mere fragmenteret i forhold til fælles og individuelt forbrug, men også på alder, genrer og platforme.
 
Slots- og Kulturstyrelsens undersøgelse viser, at de 12-18 årige forbruger on demand i gennemsnit 79 minutter dagligt, mens det for de ældre over 71 år kun er ca. 15 minutter.
 
Med 46 pct. daglige brugere er YouTube suverænt den mest populære on demand tjeneste, men forbruget er typisk kortere end fx på DRTV og Netflix. 56 pct. bruger således mindre end 30 minutter på YouTube, mens det kun er hhv. 25 og fem pct., der har samme korte forbrug på DRTV og Netflix.
 
Distributørerne satser på on demand
Udviklingen er ikke gået hen over hovedet på mediedistributørerne, som i de senere år har investeret massivt i opbygning af on demand kapacitet for at supplere de traditionelle flow tv-signal til hjemmet med tjenester som start forfra og arkiv og muligheden for at streame flow- og on demand-tv fra computer og smartphone.
 
Samtidig har distributørerne i stigende grad valgt at inkludere tjenester som Netflix, HBO Nordic, Viaplay og C-more i deres udbud på linje med de traditionelle tv-kanaler fra fx DR, TV 2, NENT m.fl. Landets største distributør målt i antal kunder, YouSee, tilbyder ifølge Slots og Kulturstyrelsens rapport 16 forskellige on demand tjenester i forbindelse med selskabets tv- og teleprodukter.
 
Formanden for Danske Mediedistributører, Jørgen Stensgaard, siger, at distributørerne følger udviklingen i kundeadfærden
 
”Ingen kan længere nøjes med at tilbyde et traditionelt tv-signal, for kunderne efterspørger en langt bredere pallette af produkter. Ikke kun forstået som valgfrihed mellem tv-kanaler men også mellem tid, sted og indhold. Tjenester som fx Netflix og HBO Nordic er reelt en form for moderne tv, og kunderne reagerer positivt, når de har mulighed for at samle både traditionelle flow-kanaler og on demand tjenester i deres tv-pakke,” siger siger Jørgen Stensgaard.

Rapporten fra DR Medieforskning

Rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen