Nedenstående er Danske Mediedistributører høringssvar til regeringens forslag om at indføre skat på streamingtjenesternes danske omsætning (kulturbidrag), indsendt den 15. september 2022.

DMD har undervejs i den offentlige debat udtrykt bekymring for ideen om at pålægge kommercielle streamingtjenester at betale kulturbidrag i form af en procentandel af disses omsætning på det danske marked. Vores bekymring er kun i beskeden grad blevet imødekommet med det foreliggende lovforslag, og overordnet er vores vurdering, at såfremt lovforslaget gennemføres i sin nuværende form, er der risiko for en konkret og langsigtet svækkelse af dansk tv.

Der er positive elementer i lovforslaget.

• Det er godt, at on demand-tjenester, der baserer sig på indhold fra flow-tv, bliver undtaget fra kulturbidrag. Disse tjenester, der blev introduceret på det danske marked i 2010, er en logisk, digital videreudvikling af flow-tv, og er i dag en fuldt integreret del af flow tv-produktet fra mediedistributørerne.
  
  On demand-formidlingen af flow tv har en hastigt voksende finansiel betydning for tv- og rettighedsmarkedet, idet rettighedsbetaling på dette område er vokset fra 0 kr. i 2011 til i dag over en halv mia. kr. årligt. Konkret betalte mediedistributørerne i 2020 mere end 530 mio. kr. til Copydan for retten til at udbyde on demand adgang til indhold fra flow tv- kanaler som del af en tv-pakke. Denne udvikling tjener til illustration af den evne, tv-markedets økosystem har til at tilpasse sig nye teknologier, konkurrenceforhold og medievaner uden statslig indblanding.
  
  
• Det er ligeledes positivt, at tjenester, der udbydes som led i public service- virksomhed, bliver undtaget fra loven, og at sport og nyheder undtages for kulturbidragspligten. Vi noterer os, at kulturbidragspligten på denne måde afgrænses til tjenester primært baseret på film, fiktionsserier og dokumentarprogrammer.

Men der er også negative elementer

Vi er uforstående over for, at digitale udlejningstjenester, såkaldte TVOD- tjenester, skal pålægges kulturbidragspligt.

• TVOD er en digital videreførelse af en mere end 40 år gammel forretningsmodel, hvor film og tv-serier på baggrund af veletablerede aftaler mellem distributører, producenter og rettighedshavere udlejes til visning for private. Dette salgsvindue er et meget væsentligt element i finansieringen af film og serier, hvorfor dette marked allerede i vid udstrækning bidrager til finansiering af dansk indholdsproduktion.
  
  
• AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges en bidragspligt, på ikkediskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge støtte fra de midler, der hidrører fra kulturbidragsordningen. Hverken Blockbuster og eller de TVOD-tjenester, der udbydes af danske mediedistributører, har på noget tidspunkt været engageret i produktion eller finansiering af indhold. De er dermed reelt afskåret fra at søge støtte med mindre, de ændrer deres forretningsgrundlag. Vi mener ikke, dette lever op til AVMS- direktivets krav om at kunne søge midler fra den centrale fond på ikkediskriminerende vilkår.

Endvidere finder vi det stærkt kritisabelt, at der skal betales kulturbidrag af streamingtjenesternes samlede omsætning på det danske marked, dvs. både omsætning fra direkte salg til slutkunder og omsætning fra indirekte salg fx som del af en tv-pakke. Hvad det sidste angår, må vi advare om, at det kan have direkte og negativ effekt på tv-markedets økosystem og dermed den finansieringsmodel, som i dag er afgørende for dansk indholdsproduktion, idet vi må antage, at udgiften til betaling af kulturbidrag helt eller delvist overvæltes på abonnementspriserne.

• De traditionelle tv-pakker er uden for konkurrence den vigtigste distributionskanal for dansk public service-tv. Nye direkte eller indirekte afgifter på dette marked svækker de traditionelle tv-pakkers konkurrenceevne og dermed også danskernes nemme og uindskrænkede adgang til public service-tv.
  
  
• Salget af tv-pakker er den vigtigste finansieringskilde for dansk tv med et årligt bidrag på ca. 3,5 mia. kr. i abonnementsbetaling til primært danske broadcastere og ca. 1,2 mia. kr. til primært danske rettighedshavere. Der er altså tale om et marked, som i forvejen bidrager massivt til dansk indholdsproduktion.
  
  
• Distributørernes salg af streamingtjenester som del af tv-pakker blev med en ændring i ophavsretsloven i juni 2021 pålagt en særlig redistributionsafgift, altså en afgift på gensalg af streamingtjenester. Med indførelse af kulturbidrag på omsætning fra salg via tv-pakker, vil der dermed være tale om en reel dobbeltbeskatning af kunder med abonnement på streamingtjenester som del af deres tv-pakke.

Det bør tages i betragtning, at mediedistributørerne i de senere år har udvidet deres produktportefølje, så de afspejler de ændrede forbrugsmønstre og -vaner. Som tidligere nævnt med introduktionen af on demand-funktioner baseret på indhold fra flow-tv, fx start-forfra eller adgang til at se programindhold på et selvlagt tidspunkt. Og parallelt hermed også tilbud om adgang til selvstændige steamingtjenester, som tjenester som TV 2 Play, Viaplay, Netflix, HBO Max osv.

Denne produktudvikling har medvirket til at bremse afvandringen fra det traditionelle tv-marked og altså medvirket til at opretholde en stærk, markedsbaseret finansiering af dansk indhold, jf. tv-kundernes betaling til broadcastere og rettighedshavere. Dette er efter vores opfattelse præcis den politiske hensigt med dette lovforslag, jf. side 6 i høringsudkastet:

”Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen af dansksprogede fiktionsserier, dokumentarprogrammer og film og dermed understøtte udbuddet af dansksproget indhold ved at indføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økonomisk til statslige støtteordninger i form af en public service-pulje og filmstøtteordningerne.”

Pointen er, at når en kommerciel, selvstændig streamingtjeneste sælges som del af en tv-pakke, er den både indirekte og direkte med til at finansiere dansk indhold. Indirekte fordi der i tv-pakken betales for adgang til flow-tv, altså til danske broadcastere samt producenter, skuespillere, forfattere osv. gennem rettighedsbetaling. Og direkte fordi der med en ændring af ophavsretslovens § 35 i juni 2021 blev indført krav om rettighedsbetaling ved redistribution af streamingtjenester gennem fx tv-pakker.

Yderligere afgiftsbelastning af tv-pakkerne og en reel dobbeltbeskatning af tv-kunderne kan ikke undgå at svække den rettighedsmodel, der ligger til grund for tv-markedets økosystem til skade for den samlede finansiering af dansk indhold.

Til illustration af problemstillingen: En gennemsnitlig tv-kunde betaler ca. 2500 kr. årligt til danske broadcastere og rettighedshavere gennem sit tv-abonnement. En typisk Netflix-kunde vil skulle betale ca. 65 kr. i kulturbidrag om året, hvis lovforslaget gennemføres. Hvis bare én kunde opsiger sit tv-abonnement i konsekvens af lovforslaget, skal der tegnes 40 nye abonnementer på Netflix for at skaffe samme provenu til dansk indholdsproduktion.

Vi opfordrer til, at streamingtjenesternes omsætning fra BtB-salg på det danske marked undtages for kulturbidragskrav.