(Dette indlæg blev bragt i Altinget den 22. januar 2024.)

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) skabte store forventninger, da han i oktober fremlagde sit lovprogram for kulturområdet. Her skrev han, at der er behov for en modernisering af ophavsretsloven med det formål at skabe ’et velfungerende marked for ophavsret’.

Initiativer af den karakter har vi længe sukket efter. Tv-markedet er udfordret af nye forretnings- og rettighedsmodeller, og behovet for et fremadrettet politisk initiativ er stort.

Nu foreligger ministerens udspil til justering af ophavsretsloven, og der er ganske rigtigt også forbedringer at finde. Nemmere adgang til DR og TV 2 for at anvende eget indhold på nettet, og bedre regulering i forhold til nye tech-mekanismer som AI er blandt initiativerne – sammen med et forslag om at afskaffe begrebet ophavsmand til fordel for ophavsperson.

Vigtige ændringer, ja bestemt, men vi savner en mere grundlæggende diskussion af, hvordan vi skaber et sundt og bæredygtigt tv-marked fremover. På det punkt er ophavsretsloven faktisk et meget vigtigt instrument.

Vi savner en mere grundlæggende diskussion af, hvordan vi skaber et sundt og bæredygtigt tv-marked fremover

Ib Konrad Jensen
Kommunikationsdirektør, Danske Mediedistributører

Fiasko for den danske model

Ministerens lovforslag sniger sig uden om at adressere den skævvridning af tv-markedet, som den såkaldt danske rettighedsmodel er årsag til.

Modellen lovprises gerne – også af undertegnede – som en model, hvor medvirkende skuespillere, forfattere, journalister med flere deler risikoen med producenter og broadcastere mod at få del i den gevinst, som en uforudset tv-succes kan udløse med genudsendelser, eksport og så videre.

Matador bruges gerne som eksempel, fordi både producenten og de medvirkende skuespillere og deres arvinger, har tjent klækkeligt på otte genudsendelser og to millioner solgte DVD’er.

Realiteten er, at modellen har sejret ad helvede til (godt) og har mistet forbindelsen til den såre sympatiske tanke om at dele risiko og gevinst.

Rettighedsbetalingen er eksploderet til en fast pengestrøm på omkring 1,2 milliarder kroner, som tv-kunderne hvert år betaler til rettighedshaverne oven i det, de i forvejen betaler til broadcasterne for adgang til kanaler som DR1, TV2, News, 3, Kanal 5 og så videre.

Det enorme beløb intet har med kvaliteten af tv-indholdet at gøre men er alene en afgift på måden, man ser tv på (flow på kabel-tv, startforfra på mobilen, computer i sommerhuset og så videre).

En gennemsnitlig tv-kunde betaler lige så meget i rettighedsafgifter – cirka 60 kroner månedligt– som det billigste Netflix-abonnement koster, når vi ser bort fra momsen. Oveni kommer selve abonnementsbetalingen.

Når broadcastere, producenter og medvirkende forhandler om prisen på for eksempel en ny drama-serie, fungerer rettighedsbetalingen som en supplerende finansieringskilde. Den sidste brik, der får finansieringen på plads, hentes fra strømmen af rettighedspenge, når serien vises på tv og dermed retransmitteres på kabel- eller fibernet.

Det er ikke ualmindeligt, at 20-30 procent af en tv-skuespillers årsløn kommer fra rettighedsbetaling. Resten er den egentlige fra løn fra producenten. Og sidstnævnte får såmænd også en del af sin produktionsomkostninger fra rettighedsbetalingen frem for at få det hele dækket af broadcasteren, der bestiller serien. 284 millioner kroner modtog producenterne i rettighedsbetaling fra tv i 2022.

Sådan fungerer den danske model, og som sådan er den årsag til, at tv-markedets økosystem er lige så lidt i balance som de indre farvande.

Finansiel boble

For ti år siden udgjorde den samlede rettighedsbetaling cirka 10 procent at omsætningen på tv-markedet, i dag er det tæt på 20 procent. I samme periode er både antallet af tv-seere og det daglige tv-forbrug faldet med omtrent en tredjedel. Det turde være indlysende, at det ikke er en holdbar udvikling.

Ophavsretsloven bidrager til udvikling af en finansiel boble på tv-markedet, som kun kan lade sig gøre, fordi loven ikke rummer de nødvendige mekanismer til at forhindre det, og fordi der ikke kan føres tilsyn med den nødvendige konsekvens.

Vi har brug for en reform, der skaber en bedre balance mellem hensynet til rettighedshaverne og behovet for et bæredygtigt marked

Ib Konrad Jensen
Kommunikationsdirektør, Danske Mediedistributører

For tiden synes stat og lovgivere reelt mere interesseret i at få del i tv-markedet og boblen (forslag om moms på rettighedsbetaling, milliardudbytte fra TV2 og afgift på streamingtjenester) frem for at finde ud af, hvordan vi sikrer bæredygtigheden af tv-markedet.

Hvad sker der, hvis boblen brister? Med 3,5 milliarder kroner til broadcasterne og 1,2 milliarder kroner til rettighedshaverne, er det den ubetinget største finansieringskilde for dansk indholdsproduktion, der er på spil.

Vi har brug for en reform, der skaber en bedre balance mellem hensynet til rettighedshaverne og behovet for et bæredygtigt marked. En ny ramme for rettigheder, teknologier og samarbejder, så vi får ’…den rette balance mellem rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere’, som det hedder i indledningen til lovforslaget.