Forslaget til en ny afgift for privates kopiering af egen musik og film er stødt på modstand hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens det har støtte i regeringen, industrien og hos forbrugernes repræsentanter.

Cheføkonom Martin Salamon siger, at Forbrugerrådet TÆNK principielt foretrækker en ordning som på biblioteksområdet, hvor rettighedshaverne kompenseres via skatten. Forbrugerne har generelt svært ved at se det rimelige i at skulle betale en afgift for deres i øvrigt lovlige adfærd blot fordi, de køber f.eks. en mobiltelefon, mener han.

”Det vil være mere forståeligt for forbrugerne med en ordning i stil med det, der gælder i biblioteksloven. Men det ligger ikke i kortene, at der bliver ændret på ordningen, og i det lys synes jeg, at forslaget ser fornuftigt ud. Det er i hvert fald bedre end det, der blev talt om fra starten,” siger Martin Salamon.

EU-regler afgørende
Sagen handler om at finde en afløser for den eksisterende blankmedieafgift, fordi den nuværende afgift kun omfatter løse hukommelsesenheder som f.eks. DVD-skiver. Ifølge EU-reglerne skal en afgift være platformneutral, så derfor skal den også omfatte f.eks. tablet og smartphone med indbygget hukommelse, hvis ordningen skal videreføres.

En revision af afgiften er blevet yderligere aktualiseret af, at provenuet fra afgiften er faldet som følge af lavere DVD-salg. Samtidig er der stor stigning i brugen af streaming-tjenester, hvor der ikke sker en kopiering, eller hvor forbrugerne faktisk betaler for adgang til at downloade og gemme f.eks. musik og film.

Et udvalg under Kulturministeriet har på basis af en analyse af danskernes adfærd, foreslået en ændring, der lægger forskellige afgifter på hhv. løse enheder og enheder med indbygget hukommelse som f.eks. en smartphone. Det vil samlet give et provenu på ca. 44 mio. kr. om året.

 

Socialdemokratisk skepsis
Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen undrer sig over, hvordan udvalget er nået frem til de foreslåede afgifter.

”Jeg har svært ved at forstå, hvordan man på den ene side kan opgøre værdien af de filer, danskerne har kopieret, til ca. 1 mia. kr. samtidig med, at man foreslår en afgift, der skal indbringe 44 mio. kr. om året. Derfor har vi bedt om et møde med udvalget, hvor de kan fremlægge deres regnestykke, så vi kan forstå, hvad der ligger bag,” siger Mogens Jensen.

Dansk Folkepartis ordfører Morten Marinus er også skeptisk.

”Det ser lidt mystisk ud, at man lige præcis når frem til en afgift, der giver det samme provenu, som den nuværende afgift gav i 2005,” siger Morten Marinus.

Hos regeringspartiet Venstre mener medieordfører Britt Bager ikke, at man kan se bort fra udvalgets forslag.

”Jeg kan ikke forestille mig, at kulturministeren først sætter dette arbejde i gang, og så bagefter afviser det. Jeg kan sagtens følge de indsigelser, der er kommet fra rettighedshavernes side, men det er svært at se bort fra de anbefalinger, som udvalget er kommet med,” siger Britt Bager.

Rimeligt forslag
BFEs direktør Laila Kelp Rasmussen mener, at den voksende brug af streaming-tjenester erstatter behovet for en afgift både på løse og integrerede hukommelsesenheder.

”Kunsterne skal selvfølgelig kompenseres for den kopiering af film og musik, der skader deres omsætning. Undersøgelsen har imidlertid slået fast, at kopiering sker i et meget lille omfang, og det er få forbrugere, der står for hovedparten af den kopierede musik og film. Det er på ingen måde et overraskende eller mystisk resultat, at vi hellere vil streame, og det gode ved streaming er, at alle rettigheder betales direkte til kunsterne.” siger Laila Kelp Rasmussen. Hun fortsætter:

”Man skal overveje, om det er fornuftigt brug af ressourcer at opbygge et nyt afgiftssystem, der bliver dyrt og tungt at administrere – for en adfærd, der er uddøende. Der er jo kun forbrugerne til at betale. Vores forslag er, at man i en periode kompenserer kunstnerne over licensen eller finansloven – ligesom i Finland,”

Blankmedieafgiften blev indført i 1992 for at kompensere kunsterne for den indtægt, som de gik glip af ved, at forbrugerne tog kopier af f.eks. egne musik-CD’er frem for at købe en ekstra CD. Provenuet fra ordningen toppede med over 75 mio. kr. i 1996, og har med undtagelsen af enkelte år siden været faldende.

I 2008 var provenuet faldet så meget, at Folketinget besluttede at indføre en særlig DVD-garanti, så staten skulle betale forskellen mellem provenuet i 2005 (ca. 47 mio. kr.) og den samlede afgift i et givent år. Ifølge udvalgets rapport udgjorde statsgarantien i 2014 således 62 pct. af det beløb på ca. 27 mio. kr., der blev udbetalt til rettighedshaverne i året.