{"id":1731,"date":"2022-05-25T09:19:32","date_gmt":"2022-05-25T07:19:32","guid":{"rendered":"http:\/\/danskemediedistributoerer.dk\/?p=1731"},"modified":"2022-05-25T09:20:55","modified_gmt":"2022-05-25T07:20:55","slug":"smal-medieaftale-praeget-af-saerinteresser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/danskemediedistributoerer.dk\/?p=1731","title":{"rendered":"Smal medieaftale pr\u00e6get af s\u00e6rinteresser"},"content":{"rendered":"\n

Det bedste \u2013 og v\u00e6rste \u2013 ved den nye medieaftale er, at den risikerer at f\u00e5 en meget kort levetid. Selv om der er hele syv partier bag aftalen, er det en smal politisk aftale, hvor s\u00e6rinteresser p\u00e5 tv-omr\u00e5det stikker ud som en fynsk gr\u00f8nth\u00f8ster p\u00e5 en gr\u00e6smark.
\u00a0
P\u00e5 tv-omr\u00e5det er den v\u00e6sentligste nyhed indf\u00f8relsen af en streamingskat p\u00e5 seks pct. af streamingtjenesternes danske oms\u00e6tning. Det er \u00e9t procentpoint mere, end regeringen selv havde spillet ud med, og uden den trappemodel som reelt ville have sikret de hjemlige akt\u00f8rer en mildere beskatning end de store udenlandske spillere. Og aftalen er helt uden blik for skattens negative konsekvenser for tv-markedets \u00f8kosystem.
\u00a0
Den streamingskat, det er endt med, er n\u00e6sten fra ord til anden den, som Producentforeningen og en stribe af rettigheds- og kunstnerorganisationer gennem de seneste par \u00e5r har talt for ved konferencer og i talrige artikler og debatindl\u00e6g. Eneste forskel er, at producenterne havde \u00f8nsket en takst p\u00e5 syv pct., men alts\u00e5 m\u00e5tte n\u00f8jes med seks (hvilket dog er et point mere, end de realistisk havde h\u00e5bet p\u00e5).
\u00a0
Ingen hensyn til danske tjenester<\/strong>
Den forsvundne trappemodel er en v\u00e5d klud i ansigtet p\u00e5 danske tjenester som fx TV 2 Play og Viaplay. De og andre tjenester investerer \u00e5rligt flere hundrede millioner kroner i dansk indhold, enten direkte til deres respektive streamingtjenester eller i kombination med tv-kanaler som eksempelvis TV 2, TV3 og Kanal5. De havde h\u00e5bet p\u00e5 og argumenteret for en model, der tog hensyn til, at de i forvejen leverer det, som det hele g\u00e5r ud p\u00e5; indhold med dansk kulturel baggrund.
\u00a0
Nu skal de betale samme takst som deres internationale konkurrenter, men dog med tr\u00f8stende politisk klap p\u00e5 skuldrene og en bem\u00e6rkning om, at de kan fors\u00f8ge at f\u00e5 pengene tilbage ved at s\u00f8ge om midler fra den public service pulje, som skatteprovenuet skal g\u00e5 til. Bortset fra den halvdel af provenuet, som skal g\u00e5 til filmst\u00f8tte og ikke til tv-form\u00e5l.
\u00a0
I bedste fald ender det med en bureaukratisk omvej, hvor nogle af pengene forsvinder i administration henne i filminstituttet. Reelt en ordning, hvor en statslig overdommer f\u00e5r indflydelse p\u00e5 de kommercielle tjenesternes programplaner, uden der kommer mere dansk tv ud af det.
\u00a0
Og alle Netflix\u2019er m\u00e5 belave sig p\u00e5, at filminstituttet skal give gr\u00f8nt lys, n\u00e5r de vil pr\u00f8ve at f\u00e5 deres danske skattepenge tilbage ved at s\u00f8ge st\u00f8tte til produktion af en s\u00e6son 5 af DRs Borgen.
\u00a0
Det er et politisk nybrud, at staten applauderet af kunstnere og producenter p\u00e5 denne m\u00e5de forlanger, at de kommercielle akt\u00f8rer betaler for statens kulturpolitik. Hidtil er midlerne til kulturpolitiske initiativer hentet i statens generelle husholdningsbudget, men nu er man skiftet ind p\u00e5 et spor, som kendes fra sydligere EU-lande.
\u00a0
Inkonsekvent krav om distribution<\/strong>
Der er andre omr\u00e5der, hvor man aner lydh\u00f8rhed over for \u00f8nsker fra producenter og rettighedshavere.
\u00a0<\/p>\n\n\n\n